Så er der lidt nyt under solen.

Ny opdatering til Carepanner appen
Vi har mandag d. 20/11 sendt vores nyeste version af Careplanner appen i henholdsvis Google Play og App Store.
Den nye app kommer med en del justeringer og rettelser, men også med nye funktioner. Størst af dem er vel nok det nye betjeningspanel, som du nu mødes af, når du logger på.
Du kan se alle de spændende nyheder her:
Vi anbefaler, at alle opdateres til den nyeste version.
Desværre kan vi ikke automatisk lave opdateringer på den enkelte brugers telefon. Det kommer nemlig meget an på hvordan telefonen er opsat. Nogle vil opleve at app’en opdateres automatisk – Andre vil ikke.
Derfor har vi lavet denne lille guide, som fortæller om hvordan man “tvinger” en opdatering igennem.
Vi vil sætte stor pris på, at I videreformidler dette til jeres brugere så hurtigt som muligt, så alle er på nyeste version.
Ny opdatering til Online versionen af Careplanner.
I forbindelse med den nye app, er der også sket lidt opdatering i online versionen af Careplanner. Det er mest sket for at tilgodese de funktioner der nu er flyttet over i appen.
Online versionen er automatisk opdateret, så her behøver I ikke at gøre noget.
Eneste egentlige nye tilføjet funktion, er muligheden for at eksportere statistikken som en .csv fil.
I kan se en liste over alle funktioner m.m. i vores release notes. I kan finde linket til det i online versionen af Careplanner. Det ligger i den sorte bjælke i bunden, og hedder “Release Notes”
Facebook.
Vi har også oprettet en facebook side.
Det er vores forum, hvor vi gerne vil så meget i kontakt med jer som muligt. Her vil vi diske op med tips og tricks, informationer om nye tiltag, funktioner, og opdateringer med mere. – Vi vil naturligvis også gerne have jer med på holdet. I skal være mere end velkomne til at kommentere, stille spørgsmål, og byde ind med noget. Måske kan I endda trække lidt på hinandens erfaringer og viden om Careplanner, så det glæder vi os til.
I finder Facebook gruppen her: https://www.facebook.com/groups/careplannerdk
Man skal være Aktivitetsleder eller Planlægger for at være med, og man skal anmode om adgang til gruppen, så vil vi så hurtigt som muligt få tilføjet jer.
Nyt telefonnummer.
Og sidst men ikke mindst, så har vi nu fået nyt telefonnummer.
Nu skal man ringe på +45 7370 8545
Det nye nummer skulle gerne sikre at du ikke ringer forgæves. Du vil blive stillet videre automatisk, hvis første modtager er optaget, og hvis vi alle er afsat til anden side, vil det være muligt at indtale en besked. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Nummeret er til support og almindelig kontakt, og telefonsupporten er kun gældende for Jer Planlæggere og Aktivitetsledere.
Så er der igen sket en masse…

Vi har travlt. Og det er godt.
Der sker hele tiden en udvikling af Careplanner. Vi tilføjer, justerer og tilpasser hele tiden, så Careplanner bliver så nyttigt et værktøj som muligt. Derfor er det også med stor stolthed, at vi kan præsentere vores første App. Du kan finde den der, hvor du normalt henter dine apps.
Careplanner Appen version 1.0 er i tilgængelig fra og med 1. november 2022.
Det er ikke en erstatning for Online versionen, men en understøttelse af den eksisterende platform. I første omgang er den vigtigste funktion, at kunne sende notifikationer via appen, i stedet for mails (eller som supplement). Når Appen er installeret på din telefon, vil du blive opmærksom på det, så snart en besked bliver sendt fra Careplanner, og du har mulighed for at logge på systemet via appen, og svare tilbage straks, uanset om det er hjemme, i køen i Rema eller i bussen. Altså en meget klar forbedret svartid, end den nuværende E-mail løsning.
Udover notifikationerne, er vores første version udstyret med Brugerlisten, så du altid har mulighed for at kontakte en af dine våger kollegaer. Enten ved at klikke direkte på deres telefon nummer, eller via den indtastede e-mailadresse.
Vi har selv meget store forventninger til Appen, og glæder os til at få den udbredt til Jer alle sammen. I første omgang lukker vi vores nuværende kunder ind i hold. Det gør vi fra den 1. november og frem til årsskiftet. Det gør vi fordi vi gerne vil sikre os, at I får så god en oplevelse som mulig, og for at vi kan følge med i en eventuelt support. Så er du kunde i forvejen, vil du få besked, når det er muligt for dig, at komme med i betragtning.
For at lette arbejdet for Jer, har vi lavet denne video, der viser hvordan man installerer og bruger den nye app.
Ny opdatering efter nytår.
Som skrevet prøver vi hele tiden at videreudvikle på Careplanner. Derfor regner vi også med at en ny version ser dagens lys d. 1. januar 2023.
Det er en stor omskrivning af hele systemet, og ikke mindst databasen. Det gør vi for at kunne tilgodese en masse af de forespørgsler vi har fået undervejs, men også fordi vi har indset at der bliver arbejdet forskelligt i de forskellige tjenester, og det vil vil gerne understøtte. Desuden bliver det fremover muligt at tilføje andre tjenester til Careplanner. Eksempelvis Pårørendestøtter, besøgsvenner og lign.
Vi samarbejder også med både Røde Kors og Ældre Sagen om at få ensrettet Jeres statistik. I kommende version skulle denne del gerne være væsentlig forbedring, så det bliver nemmere for Jer at indberette data, og så den data vi henter, er den som er vigtigst for Røde Kors og Ældre Sagen. Alt det vil I høre mere om i fremtiden.
Godt nytår

Et nyt årsskifte, og tid til at gøre status.
Vi har løbende i 2021 justeret, klippet til, tweaket, og forbedret Careplanner, så det står skarpere og mere raffineret end nogensinde. Det bliver vi ved med. Vi vil nemlig gerne sikre at I som brugere, får den bedst mulige oplevelse af vores system.
Der er i årets løb også kommet flere til “familien”. Det er vi super glade for, og vi skal gøre vores bedste for, at I føler Jer velkomne, og at I får mest muligt ud af Careplanner.
Vi er stadig i gang med at udvikle en app, som vil gøre det nemmere for alle at modtage beskeder fra Careplanner. Det er en større mundfuld end vi havde regnet med, og vi er ikke klar endnu, men håber på, at den bliver klar i løbet af de første måneder i det nye år. Så skal den igennem en grundig testfase, og så skal I nok få den at se.
Make Solutions ApS
I løbet af året er vi også blevet til “et rigtigt firma”. Make Solutions er nu et ApS. Før var vi et IvS, men da denne firmastruktur ikke eksisterer mere, er vi blevet konverteret til ApS i efteråret.
I samme ombæring er vi blevet momsregistreret, hvilket får betydning for prisen fremover.
Nye priser
Prisen bliver fremover 199,- kr. eks. moms for grundpakken.
Prisen på tillægsydelserne (Ekstra brugere og telefonsupport) forbliver det samme, men bliver nu tillagt moms.
Første faktura i det nye år kommer derfor også en smule senere end den plejer. Det håber vi, at I kan leve med. 🙂
Vi er glade for, at I er med på rejsen. Vi glæder os til et mere normalt 2022, og til godt samarbejde fremover.
Sikke da et år

Det kan nok ikke overraske nogen, at Careplanner lukkede nærmest helt ned for aktiviteterne kort tid efter d. 11. marts i år.
Det var lidt et slag med en våd karklud i ansigtet, og i et stykke tid var gode råd dyre. Vi besluttede os imidlertid for ikke at ligge på den lade side, og mens der var helt naturlig ro på, valgte vi at arbejde videre med en masse justeringer og funktioner i Careplanner.
Vi har gjort Careplanner mere fleksibelt i forhold til konfigurering. I den nyeste version, som vi er ved at “rulle ud”, er det muligt at ændre på ordlyden af stort set hvad som helst. Knapper, emails, brugernavne osv. osv. Det har vi gjort, da vi har indset at ikke alle vågetjenester er ens, og en planlægger i en tjeneste kaldes eksempelvis for telefonpasser i en anden tjeneste. Det imødekommer vi nu med den nyeste version.
Der er mange ting under “motorhjelmen” der også har fået et løft, og flere steder har vi forsøgt at gøre det mere brugervenligt og fleksibelt. Du kan se en liste over alle de nye ændringer her : Se release-notes
Desuden vendte vi blikket lidt i retningen af et tiltag vi længe har ville gå igang med, nemlig en App, så man får muligheden for at modtage notifikationer direkte på sin telefon og ikke kun via sin email. Der er stadig et stykke vej med Appen, men den kommer – og der varer forhåbentlig ikke så længe.
Af andre spændende ting kan i da også lige nævne at vi nu har indgået et samarbejde med Ældresagen – I første omgang med vagtplanlægning af deres “Ældre Telefon”, og her er alle de nye konfigurationsmuligheder kommet på prøve, da denne type planlægning ligger et go stykke væk fra Careplanners oprindelige metode. Ind til videre går det som det skal, og vi lærer en masse i processen undervejs, som vi naturligvis kan tage med i systemet fremover. Ældresagen planlægger i øvrigt at benytte Creplanner i deres vågetjenester, og det går vi muligvis igang med allerede her til efteråret.
Gribskov vågetjeneste er så småt begyndt at arbejde på at lave en pårørende støtte tjeneste, og her er det meningen at Careplanner skal være basen i planlægningen igen. Det kommer du helt sikkert til at høre mere om.
Alt i alt er 2020 ikke blevet helt til det år vi håbede på, men vi er jo nok ikke de eneste. Vi håber at vi snart kan vende tilbage til “normalen” og vise Jer alle de spændende ting som vi går og arbejder på.
Røde Kors Årsmøde

I weekenden afholdte Røde Kors sit årlige årsmøde, på hotel Opus i Horsens, og Careplanner var inviteret med, for at fortælle om vores online platform.
Vi brugte en lille halv times tid i selskab med de mange Vågere som var blevet indbudt, og vi fik vist hvordan Careplanner kan hjælpe med at gøre livet nemmere for de Planlæggere der sidder i Røde Kors’ Vågetjenester.
Der var god stemning, og vi blevet taget godt i mod, og fik en god snak.
Tak til Røde kors for invitationen. Vi kommer gerne igen en anden gang.
Møde med Røde Kors

Onsdag d. 4. september var vi til møde med Røde Kors, hvor vi fik muligheden for at demonstrere Careplanner.
Det var et godt og konstruktivt møde, med en masse god feedback til vores system.
På mødet fik vi talt om muligheden for at igangsætte et “pilot-projekt” med Careplanner og en håndfuld af Røde Kors’ vågetjenester. Vi fik vi kigget på muligheden for at præsentere Careplanner til årsmødet, og vi fik talt om priser og praktik, muligheder og fremtidige løsninger.
Alt i alt et super godt møde, som vi forventer en masse af.
Film
Vi har lavet en lille film der i korte træk fortæller om Careplanner. Brug lige 5 min. på den. Det er det værd.
Tur til Vejle

Så går turen over Fyn til smukke Jylland, hvor vi i dag d. 2. april, skal præsentere Careplanner for en gruppe interesserede vågetjenester.
Vi glæder os meget, og håber de lægger mærke til, hvor meget og hårdt vi har arbejdet for at lette deres uundværlige indsat på frivilligområdet. Careplanner er ment som et værktøj, til at løfte de besværlige og kedelige opgaver, og give mere plads til det det hele drejer sig om; nemlig nærvær og omsorg.
Vi ses i Jylland.
Velkommen 2019

Så blev det nytår, og vi fik release på en ny version af Careplanner.
Primært er der tale om justeringer og rettelser i koden, så Careplanner nu kører bedre og mere brugervenligt, men der er også blevet plads til enkelte små nye features.
2019 bliver et spændende år. Vi har efteråret igennem brugt kræfter på at opbygge et bedre struktur om Careplanner. I den forbindelse har vi stiftet et iværksætterselskab, med Careplanner som bærende produkt (og på nuværende tidspunkt eneste).
Make Solutions IvS er blevet navnet på firmaet, hvor vi fremover flytter aktiviteten over i.
… Og nu gælder det at få budskabet om vores hjertebarn ud. Vi har lavet et (synes vi selv) super godt produkt, og nu vi er klar til at udbrede det alle steder hvor der er behov. Sidder du i en Vågetjeneste, et eller andet sted i landet, og synes du bruger alt din tid på administrativ planlægning, så kontakt os.
Vi kan tilbyde dig muligheden for at prøve Careplanner af i en periode, og få gennemtestet systemet inde I tager en beslutning, eller vi kan eventuelt komme forbi og vise dig hvad Careplanner kan.
Tilbage efter sommeren

Efter en god og solrig sommer, er vi trukket i arbejdstøjet og i fuld gang med Careplanner igen.
Vi arbejder på to nye features, som vi håber på kommer med i den næste version, som gerne skulle være klar i oktober måned.
Desuden er vi igang med nogle ændringer omkring firma strukturen, som vi også håber at kunne præsentere Jer for i den nærmeste fremtid.
Vi går et spændende efterår i møde.